Fra skilteskov til elegance

Skiltningen på butikscenteret Geels Plads havde udviklet sig til lidt af en skilteskov med 16 butikker med hver deres facade- og udhængsskilte.
En ny og gennemtænkt designløsning fra Nonbye gav et flot og ensartet visuelt udtryk på de nyrenoverede facader.

Kontakt til Nonbye

Geels Plads er en vigtig del af handelslivet i Virum. Her er 16 butikker, som dagligt servicerer byens kunder. I forbindelse med en renovering af alle facader havde centerets ejere hos KFI et ønske om at rydde op i skilteskoven og den omfattende dekorering af vinduerne, som gav et meget rodet indtryk, hvor alle ”råbte i munden på hinanden.”

Projektchef Steffen Petersen kontaktede derfor Nonbye, som han kendte fra tidligere, og tog en tæt dialog med design- og marketingchef Jan Graus Sørensen om KFI’s krav og ønsker til den fremtidige visuelle identitet.

 

Design med omtanke godkendt hos kommunen

”Vores overvejelser om det fremtidige udtryk på pladsen var meget overordnede med bl.a. tanker om mulige farver,” siger Steffen Petersen. ”Jan har været rigtig god til at fange vores ønsker og arbejde videre med dem. Han har udarbejdet en meget detaljeret skiltemanual, som samler udtrykket med ens farver, skrifttyper og layout på facadeskiltene – men samtidig med respekt for den enkelte butiks identitet.”

Der er også en meget restriktiv lokalplan for området. Her har den gennemarbejdede manual fra Nonbye, med få justeringer fra kommunen, dannet grundlag for en godkendelse af hele den nye plan.

”Jan fra Nonbye har lavet et fortræffeligt arbejde, både hvad angår design af skiltningen til de enkelte butikker og overordnet for hele butikscenteret.”

– Steffen Petersen, Projektchef, Indretning

Branding af Geels Plads

Som en del af løsningen gav Jan, på eget initiativ, også et forslag til et logo for Geels Plads. ”Det forslag købte vi med det samme,” fortæller Steffen Petersen. ”Det passede perfekt både til de nye skilte på pladsen og skaber samtidig en fin opmærksomhed omkring hele butikscenteret.”

Fortræffeligt arbejde
Steffen Petersen er yderst tilfreds med samarbejdet med Nonbye og Jan. Det er tydeligt, at Jan netop har forstået at fange KFI’s ønsker og arbejde videre med disse ønsker mod en løsning, som i høj grad har styrket udtrykket og den visuelle identitet på Geels Plads til glæde for både kunder og butikker.

Caseansvarlig

 

 

Jan Graus - profilbillede

Jan Graus Sørensen

Design- & marketingchef, mDD
+4540606240
js@nonbye.dk

Sidder du med spørgsmål? Spørg vores specialister helt gratis!

Måske har du spørgsmål, som hurtigt kan besvares af en stemme i telefonen eller via mail.

Kom rigtigt fra start – kontakt os nu! Vores råd er bedst, jo tidligere vi er med!

 

Skal vi kontakte deg og din virksomhet?